søndag den 1. maj 2011

Min mad 1/5

Tidlig oppe i dag, allerede kl. 7.15, selv om jeg først var i seng ved 1-tiden...
Det er utroligt hvor meget mindre behov for søvn jeg har fået gennem de sidste par uger, og det er jo godt nok! Tænker det må være en kombination af øget energiniveau (motion og bedre/ dybere søvn), solen og fugle der synger udenfor mit soveværelsevindue. Humøret bedres også betragteligt!

Inden morgenmaden blev indtaget tog jeg lillemanden med ned i hundeparken, hvor han fik en times leg med labradoren Baloo mens de to-benede fik en dejlig tur i morgensolen.

Morgenmad kl. 10.30
  • 1 stort æg
  • 3 ss piskefløde
  • Salt og peber - evt. andre krydderier efter ønske
  • Lidt hakket rødløg
  • 3 strimler grøn peberfrugt
  • Masser af klippet purreløg
  • Smør til stegning
Det blev en dejlig omelet ud af dette; æg og fløde samt krydderier piskes godt, grøntsager puttes i og massen hældes i en varm pande med smeltet smør. Frisk purreløg drysses henover inden servering.




Frokost kl. 14.50

Nøj, det var gode gamle minder der kom tilbage til frokost i dag; stegt torskerogn - supersundt og supergodt!

  • 150 g torskerogn på dåse
  • Smør til stegning
  • Citronbåde
  • Nyklippet karse
Sauce
  • 3 ss Creme Fraiche
  • 3 ss pillede rejer i lage (drænet)
  • Lidt hakket rødløg
  • 1 hakket forårsløg
  • 2 ss citronsaft
  • Hakket bredbladet persille
  • Salt og peber

Rognen deles i 1 cm tykke skiver og steges i pande med smør. Dryp citronsaft og lidt peber over.

Alle ingredienserne blandes sammen, og den bliver endnu bedre om den havde fået stået køligt en times tid - men jeg var sulten NU! 

Læg op torskerogn, sauce ved siden af eller henover og pynt med karse og citronbåde. 




Aftensmad kl. 20.30

Det blev en rigtig stor og god portion til frokost, og måtte også levne den ene skive med torskerogn, så sulten har jeg ikke været i aften. Dog har jeg været lidt snacks-sugen og endte op med en skål blandede nødder...


Det er altid hyggelig med en hilsen, kommentar eller et spørgsmål eller to - bare husk; jeg har ingen facit for LCHF kost, jeg prøver mig frem!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar