søndag den 8. maj 2011

Status 4

Dette har været en god uge, alt i alt!

Måske lidt lavt energiniveau i starten af ugen, men jeg kan mærke hvordan kroppen kan presses mere og mere mht. træning og mit behov for at sidde som en kartoffel i sofaen det meste af dagen, er nærmest ikke-eksisterende. Lysten og interessen for at lave ting, være social og være udenfor er helt klart ved at vende tilbage, og jeg føler at Sito stille og rolig er ved at vende mere og mere tilbage til "normalen".

Dog er der fortsat nogle områder hvor der stadigt skal arbejdes; min dårlige korttidshukommelse; at kunne fokusere på én ting i længere tid ad gangen, f.eks ved at læse en længere tekst/ bog; bevæge mig ude i større menneskemængder, såsom i store butikker og ikke mindst inde i city...får stadigt lidt "angst" for dette...


Status for perioden 2/5 - 8/5 2011


De positive effekter
  • Vægt; jeg har pr. dags dato tabt 7,9 kilo siden første vejning d. 29. marts, og det kan både ses og føles - dejligt!
  • Træning; jeg har nok ikke holdt mig til det skema jeg lavede i sidste uge, men jeg har dog haft nogle gode runder i trænings-centeret både i mandags og i torsdags, hvor jeg kan bemærke, at både kondition og generel udholdenhed klart er ved at forbedres. Det er nu blevet sjovt at presse mig selv, selv om jeg ikke lige midt i det hele tror, at jeg har kræfterne til at gennemføre. Fedt!
  • Energi; som tidligere nævnt, er jeg meget mere aktiv i disse dage, bliver næsten rastløs om jeg ikke foretager mig noget. Sover som en baby og vågner tidlig - udhvilet!
  • Bailine; første måling og vejning gik over al forventning, og jeg håber den gode kurs fortsætter. De eksakte resultater finder du i et tidligere indlæg. Specielt maven har haft meget godt af disse behandlinger. Jeg kan tydeligt mærke, at mavemusklerne er ved at vågne op igen - under fedt-pølsen de skjules under...den skal jeg liiige arbejde videre med...

De negative/ mindre heldige effekter
  • Vand, vand, vand; jeg kan mærke prompte, om jeg ikke har fået drukket nok vand i løbet af dagen. Det er nok derifra mine morgen-hovedpiner er kommet fra, så fremover er det bare at sikre sig, at der er en vandhane eller flaske vand hvorend jeg befinder mig. 
  • Bumser; jeg har desværre fået totalt teenager hud de sidste par uger, af den mere "saftige" slagsen...Både ansigt, bryst, toppen af ryg/ nakke samt skuldre/arme er befængte. Jeg er ikke helt sikker på, om det skyldes kostholdet eller om det kan være sol og solcreme der er synderen, men kønt er det i hvert fald ikke! Eller kan det mon være, efter at jeg stoppede med BioDrain kuren? Who knows, men de skal VÆK! 

Emner jeg skal tage action på i den kommende tid
  • Mad-tider; jeg har fået en meget dårlig vane med at spise dagens første måltid meget sent. Som nævnt i tidligere indlæg, knasker jeg nødder inden og efter træning, så de dage er jeg ikke så optaget af, men de andre dage, kan jeg sagtens få gang i gryderne på et tidligere tidspunkt på dagen.
  • Ketogen-måling; tidligere på ugen tog jeg første måling af ketogen. Alt i alt et accepteret niveau, men jeg vil op til den næste måling om en lille måned forsøge at holde en lille smule igen med grøntsager. Jeg er ikke sikker på om det er her jeg kan øge værdien, men det kommer til at blive en udelukkelsesmetode indtil d. 3. juni.



Det er altid hyggelig med en hilsen, kommentar eller et spørgsmål eller to - bare husk; jeg har ingen facit for LCHF kost, jeg prøver mig frem!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar