onsdag den 11. maj 2011

Min mad 11/5

God eftermiddag godtfolk!

Håber I alle har en forholdsvis fin og solrig dag stadigt, selv om DK ser ud til at få en rigtig omgang regn og torden i senere i dag - elsker torden og lyn!!! Så skal der krybes under tæppet og sidde med en god kop te og tælle sekunder til det smælder! 

Jeg har fra kl. 9 i morges og 2½ timer frem været til kursus i kommunens regi angående Egenomsorg/ Selvomsorg/ Self Management. Et interessant emne vi alle nok skulle blive bedre til at huske på og ikke mindst udføre mere i en ellers travl uge. Vi talte meget om, hvordan egenomsorg bliver opfattet af ens omgivelser, er det egoistisk og ikke mindst; flinkeskolen, som de fleste af os nok er vokset op med. 
Jeg vil meget gerne noget senere lave et desideret indlæg om Self Management - det er jo så vigtigt!

Så blev der endelig tid til morgenmad/ frokost da jeg kom hjem - min mave havde allerede knurret i flere timer...

Frokost kl. 12.15
  • 1 æg
  • 1 ss piskefløde
  • 3 striber bacon
  • 5 champignons i kvarte 
  • ½ lille løg i strimler
  • Masser af frisk hvidløg
  • Sort peber
  • Hakket bredbladet persille

Bacon, løg og champignons ristes på tør pande til passende stegt, drys hvidløg i og hæld æggeblandingen over og rør lidt i det, så ægget kommer ned i bunden af panden. Lav den enten som en omelet eller en scrable - og husk nu endelig; masser af frisk persille henover!



Det er altid hyggelig med en hilsen, kommentar eller et spørgsmål eller to - bare husk; jeg har ingen facit for LCHF kost, jeg prøver mig frem!

1 kommentar:

  1. Skriver lige på dette indlæg i stedet for.
    Jeg er faktisk ikke helt med hvad man må spise og ikke. Har du lavet et indlæg med det, ellers kunne det vare fedt hvis du gjorde:O)

    Men hvis man vil holde øje med, hvor mange kulhydrater/carbo man indtager, skal det så gøres på samme måde som når man tæller kcal?

    <3 dejlig dag

    SvarSlet