søndag den 17. april 2011

Lykke

Som kvinde der nærmer sig 32 år om får dage, er det nemt at pludselig tage sig selv i, at sammenligne ens livssituation med venner, bekendte og kollegaer i samme aldersgruppe. Jeg har altid haft og har stadigt et meget afslappet forhold til dette med alder og livs-status. Tak og lov er jeg vokset op i et hjem, hvor jeg overhovedet ikke har følt pres fra forældre mht. uddannelse og at "føre slægten videre", noget jeg er vanvittig taknemmelig for og virkelig værdsætter stort.

Sito's status foråret 2011
Single, barnløs, arbejdsledig, sygemeldt, stram økonomi, meget overvægtig, på receptmedicin, nul kondition og styrke, manglende selv-indsigt - "hvem ER  og hvad VIL Sito?"

Oh well...man skal jo starte et sted, og det er det jeg vil gøre mit aller, aller bedste for i fremtiden. Selvfølgelig kan jeg ikke regne med, at jeg kan ændre og vinde på alle områderne samtidigt og indenfor kort tid, men jeg har ihvertfald nu fundet grund-motivationen der skal til - og det er jo ingen andre end mig selv der kan gøre det.

Overordnet set er mit mål fremad, at finde min hylde her i livet - om det så gælder arbejde, prioriteter i mit liv og som det vigtigste; hvad der gør MIG glad og tilfreds. I mine øjne lyder dette super-egoistisk og grænseoverskridende, men hey - hvem vil ellers sørge for det?

Måske Liselotte Vejborg kan hjælpe DIG i gang? (ikke reklame!)




Det er altid hyggelig med en hilsen, kommentar eller et spørgsmål eller to - bare husk; jeg har ingen facit for LCHF kost, jeg prøver mig frem!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar