søndag den 17. april 2011

Min mad 17/4

Sol, sol, sol - og lidt mere sol! Yeah!!! Nydelig dag her i København og det skal da udnyttes til det fulde, med ture og besøg i hundeparken så også Elvis kan nyde vejret og hygge sig med de andre forårs-kåde hunde. Det er  altid sjovt at se, at til og med hunde reagerer på vejret og hygger sig glug ihjel med at udforske alle de spændende blomster og vækster der dukker op af jorden.

I går aftes var første gang jeg hyggede mig med vin efter kostomlægningen. Da det var skaldyr på menuen, var det selvfølgelig valgt en tør hvidvin, en Chardonnay fra Chile. Smagte dejligt men kunne hurtigt konstatere, at kroppen ikke var vandt med indtagelse af alkohol og vågnede derfor op i dag med dundrende hovedpine og total dehydrering - og det var ikke store mængderne jeg drak...Generelt synes jeg, at jeg er blevet bedre til at mærke på kroppen mht. hvordan jeg reagerer på den mad og drikke jeg indtager - på både godt og ondt.

Jeg har endnu ikke fundet ud af hvad jeg vil have som morgenmad i dag...kan ikke helt bestemme mig for, om jeg er til æg og bacon eller noget mere salat-relateret - tager endnu en kop kaffe og "tygger" lidt på det...

Morgenmad/ frokost kl. 13.45
  • 1 æg
  • 2 striber bacon, delt i småbider
  • 3 store champignons i skiver
  • En lille gul løg
  • En god håndfuld revet ost
  • Salt og peber
  • Hakket bredbladet persille
  • 3 cherrytomater
  • Smør til stegning
Steg bacon, svampe og løg i smør til det har fået en god farve og stegeskorpe. Vælt et æg i panden og rør lidt rundt så ægget blender sig med de øvrige ingredienser. Krydr med salt og peber - husk ikke for meget salt, da bacon har en høj saltværdi. Drys ost henover og lad den smelte inden du drysser godt med persille. Server med halverede cherrytomater.


Prøver at lægge ud billede af min tallerken om lidt - skal lige blive lidt bedre kendt med kameraet!
...og mangler kabel for at overføre billedene fra kamera til laptop...kommer stærkere tilbage på den fronten senere i ugen... :(

Frokost/ eftermiddagsnack kl. 17.30
  • Sidste rest af urte-guacamolen
  • Krebsehaler i dildmarinade
  • Hele blade af iceberg salat
  • Lidt bredbladet persille
Totalt reste-måltid, men smagte udmærket! 1½ ss guacamole lægges på salatbladet, nogle krebsehaler og et drys med lidt hakket persille. Fold salatbladet som en tortillia og "dig in"!
Tog i tillæg en god håndfuld nødder som dessert, nom, nom!


Til aftensmad havde jeg allerede lavet tanker om, at jeg ville lave kyllingfillet med fyld og indpakning. Dog fik jeg et opkald fra en veninde, det var taget på skadestuen med sin forstuvede fod og havde fået at vide, at hun nok skulle regne med at vente helt til kl. 23...! Så, mad skulle til, da hun både var sulten og kedet sig vanvittigt. Det blev til en lille tapas-platte, eller nærmere en tapas-boks, der indeholdt følgende:

  • Grøntsagspyd; friske asparges, fersk champignon, rød snackpeber, agurk
  • Blandet salat med ristede solsikkekærner, hvid balsamico eddike, salt og peber
  • En dåse makrel i tomat, et hårdkogt æg, en tomat
  • En pakke á la min frokost
  • En ½ avocado smagt til med limesaft, salt og friskkværnet peber
  • 2 skiver rugbrød
  • Tyrkisk yoghurt med honning og hakkede nødder
  • Tilbehør; pap-tallerken, bestik, serviet, kildevand og en pose tang-snacks til de sene timer 


Et styk glad patient - nu med mad!

Aftensmad ca. kl. 21.30

Min egen aftensmad blev efter dette lille "pauseindslag" en del forsinket, og jeg endte op med følgende - og som blev overraskende yummy:
  • Rester af salaten fra lørdag aften
  • Pillede muslinger der var tilbage fra lørdag aften
Rørte det hele sammen og fik en fin-fin salat ud af det; puttede dog salt, peber og hvid balsamico eddike henover. Den resterende fløde- / hvidvinsauce fra gårsdagens musling-middag er godt gemt i fryseren, og kommer først frem igen når jeg har masser af fersk fisk og skaldyr at lave verdens bedste fiskesuppe af.



Det er altid hyggelig med en hilsen, kommentar eller et spørgsmål eller to - bare husk; jeg har ingen facit for LCHF kost, jeg prøver mig frem!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar